Kampagne til videregående uddannelsesinstitutioner 2025 Vilkår og betingelser
Kvalificerede Kunder modtager et Kampagneprodukt ved købet af et Kvalificerende Produkt. Kampagnen er underlagt de gældende vilkår og betingelser heri, og udtryk med stort bogstav er defineret nedenfor.
KAMPAGNEPERIODE:
Kampagnen starter den 10. juli 2025 og slutter den 21. oktober 2025 (“Kampagneperioden”) i Danmark (“Kampagneland”).
FORHANDLERE, DER INDGÅR I KAMPAGNEN:
Apple Store for Education og 80 24 08 35 (hver især en “Forhandler, der indgår i kampagnen”). Kampagneprodukter (jf. definitionen i diagrammet nedenfor) skal købes hos en Forhandler, der indgår i kampagnen, i det angivne Kampagneland. Kun leveringer inden for samme Kampagneland er omfattet af kampagnen. Kampagneprodukter, der bestilles hos en Forhandler, der indgår i kampagnen, i løbet af Kampagneperioden, og som afsendes efter Kampagneperiodens ophør, giver ret til et Kampagneprodukt (jf. definitionen i diagrammet nedenfor).
KAMPAGNEN:
Kvalificerede Kunder, som afgiver en ordre på et Kvalificerende Produkt og et Kampagneprodukt i Kampagneperioden hos en Forhandler, der indgår i kampagnen, modtager en rabat svarende til Kampagneproduktets værdi (afhængigt af Kundens køb, som angivet i skemaet nedenfor), fratrukket prisen på Kampagneproduktet på købstidspunktet. Kunder vil blive opkrævet for alle varer i deres kurv, inklusive Kampagneproduktet. Kunderne skal vælge et (1) Kampagneprodukt; Kampagneprodukter varierer afhængigt af det Kvalificerende Produkt, der er købt. Tilbuddet udløber, når Købstransaktionen er gennemført.
Produktkategori | Kvalificerende Produkter | Kampagneprodukt | Kampagnerabat |
---|---|---|---|
Mac |
MacBook Air MacBook Pro |
Magic Mouse (USB-C) - hvid Multi-Touch overflade | 679,00 kr. |
Magic Mouse (USB-C) - sort Multi-Touch overflade | 849,00 kr. | ||
Magic Trackpad (USB-C) - hvid Multi-Touch overflade | 1.099,00 kr. | ||
Magic Trackpad (USB-C) - sort Multi-Touch overflade | 1.269,00 kr. | ||
AirPods 4 med Aktiv støjreduktion | 1.599,00 kr. | ||
AirPods Pro 2 | 1.599,00 kr. | ||
Magic Keyboard med Touch ID og numeriske taster – hvide taster | 1.519,00 kr. | ||
Magic Keyboard med Touch ID og numeriske taster – sorte taster | 1.699,00 kr. | ||
Mac | iMac | AirPods 4 med Aktiv støjreduktion | 1.599,00 kr. |
AirPods Pro 2 | 1.599,00 kr. | ||
iPad | iPad Air | Apple Pencil Pro | 1.099,00 kr. |
Magic Keyboard til iPad Air | 1.099,00 kr. | ||
AirPods 4 | 1.199,00 kr. | ||
AirPods 4 med Aktiv støjreduktion | 1.199,00 kr. | ||
AirPods Pro 2 | 1.199,00 kr. | ||
iPad | iPad Pro | Apple Pencil Pro | 1.099,00 kr. |
Magic Keyboard til iPad Pro | 1.099,00 kr. | ||
AirPods 4 | 1.199,00 kr. | ||
AirPods 4 med Aktiv støjreduktion | 1.199,00 kr. | ||
AirPods Pro 2 | 1.199,00 kr. |
Nyistandsatte produkter og returnerede varer i brudt emballage, der sælges “som de er og forefindes”, er ikke omfattet af kampagnen.
KVALIFICEREDE KUNDER:
Personer, som er berettiget til at købe produkter i Apple Store for Education, omfatter undervisere, personale, studerende og forældre som beskrevet herunder (hver især “Kvalificeret Kunde”):
Ansatte på alle uddannelsesinstitutioner – Alle ansatte på en offentlig eller privat uddannelsesinstitution i Danmark er berettiget.
Studerende på videregående uddannelsesinstitutioner – Studerende, som er indskrevet eller optaget på en videregående uddannelsesinstitution i Danmark, er berettiget til at købe.
Forældre til studerende på videregående uddannelsesinstitutioner – Forældre, der køber ind på vegne af deres barn, som er indskrevet eller optaget på en offentlig eller privat videregående uddannelsesinstitution i Danmark, er berettiget til at købe.
Køb fra Apple Store for Education må ikke bruges til institutioner eller videresalg.
PROCEDURER FOR RETURNERING OG OMBYTNING AF PRODUKTER:
Returnering og ombytning af produkter er underlagt de gældende regler hos den forhandler, der indgår i kampagnen, hvor købet er foretaget. Den Kvalificerede Kunde har en 14 dages fortrydelsesret, når varer bestilles online eller uden for Apples forretningssteder i overensstemmelse med den lovbestemte fortrydelsesret. Ved bestilling online vil der blive givet yderligere oplysninger i forbindelse med købet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis et Kampagneprodukt returneres eller ombyttes til et produkt, der ikke er et Kampagneprodukt, skal Kampagneproduktet også returneres. I modsat fald vil Kampagnerabatten blive fratrukket tilbagebetalings- eller ombytningsbeløbet, og en evt. difference skal betales af den Kvalificerede Kunde. Hvis et Kampagneprodukt ombyttes til et andet Kampagneprodukt, og den fulde detailpris på det ønskede produkt er højere end den oprindelige Kampagnerabat, skal den Kvalificerede Kunde betale Differencen. Hvis et Kampagneprodukt ombyttes til et andet Kampagneprodukt, og den fulde detailpris på det ønskede produkt er lavere end den oprindelige Kampagnerabat, udbetales differencen ikke til den Kvalificerede Kunde.
KAMPAGNEBEGRÆNSNINGER:
Denne mulighed gælder kun i Kampagneperioden, og så længe lager haves. Kvalificerende Produkter, Kampagneprodukter og farver på Kampagneprodukter afhænger af tilgængelighed. Apple kan til enhver tid afslutte kampagnen uanset grund. Ved køb af kampagne-Mac er det kun tilladt at købe ét (1) Kampagneprodukt pr. Kvalificeret Kunde i løbet af kampagnen. Ved køb af kampagne-iPad er det kun tilladt at købe ét (1) Kampagneprodukt pr. Kvalificeret Kunde i løbet af kampagnen. Inden købet skal du kunne dokumentere, at du opfylder ovennævnte krav til at være en Kvalificeret Kunde. Forhandlere, offentlige institutioner, statslige institutioner, nonprofitorganisationer, uddannelsesinstitutioner, koncernkunder og virksomhedskunder er ikke omfattet af kampagnen, og Apple forbeholder sig retten til at annullere sådanne kunders køb. Hvis Apple konstaterer, at du har benyttet dig af kampagnen, men ikke er en Kvalificeret Kunde, skal du tilbagebetale et beløb svarende til den Kampagnerabat, du har fået.
ANDRE BEGRÆNSNINGER:
Denne kampagne er ugyldig, i det omfang det er forbudt eller begrænset ved lov. Denne kampagne kan kombineres med andre Apple-kampagner, der henvender sig til individuelle slutkunder, og som tilbydes af Forhandlere, der indgår i kampagnen, i samme Kampagneperiode, i henhold til de betingelser og vilkår samt begrænsninger, der er gældende for denne kampagne og evt. øvrige Apple-kampagner. Apple er desuden ikke ansvarlig for eventuelt tab, ødelæggelse eller tyveri af dit Kvalificerende Produkt eller Kampagneprodukt. Apple kan gøre brug af enhver oplysning, der angives, i overensstemmelse med Apples privatlivspolitik, som findes online på https://971cdee2-5737-47cb-a6b5-18a16deab1ca.atarimworker.io/dk/privacy. Sådanne ændringer vil ikke påvirke ordrer, der allerede er behandlet, og som denne version af vilkår og betingelser gælder for.
© 2025 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, AirPods, AirPods Max, AirPods Pro, AirTag, iMac, iPad, iPad Air, iPad Pro, iPhone, Mac, MacBook Air, MacBook Pro, Magic Keyboard, Magic Mouse, Magic Trackpad og Touch ID er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Apple Pencil Pro og Multi-Touch er et varemærke tilhørende Apple Inc. Apple Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Alle andre mærker, der vises i denne meddelelse, ejes af Apple Inc. eller kan være varemærker ejet af deres respektive virksomheder.