UPDATE
27. august 2026
Sneaky Sasquatch-fans får en stor overraskelse i Apple Arcade med et spændende crossover, et nyt finurligt eventyr og fødselsdagsklistermærker i Beskeder
Et eksklusivt Subway Surfers+-crossover starter i dag, og den 17. september bliver der endnu mere at udforske med en opdatering med fuglekiggeri
Mere Sasquatch, mere sjov: I dag lander sommerens mest udspekulerede crossover eksklusivt på Apple Arcade. Frem til den 7. oktober får Subway Surfers
et strejf af charmen og æstetikken fra det ikoniske open world-spil Sneaky Sasquatch på Apple Arcade. Spillerne kan låse op for fire karakterskins og to unikke hoverboards og suse gennem en nyfortolket bane inspireret af steder fra Sasquatch Valley, hvor vaskebjørnemønter erstatter de klassiske guldmønter, og vagten skifter sit sædvanlige look ud med en forklædning som parkbetjent. Men løjerne stopper ikke her – fans kan se frem til meget mere, når en stor opdatering lander den 17. september.
“Sneaky Sasquatch er det mest afholdte spil på Apple Arcade og har haft et af de mest engagerede spillerfællesskaber lige siden lanceringen,” udtaler Alex Rofman, Apples Senior Director for Apple Arcade. “Dette eksklusive crossover med Subway Surfers+ og den nye opdatering med fuglekiggeri er blot de seneste måder, hvorpå spillerne kan opleve Sneaky Sasquatch, og der er planlagt flere spændende opdateringer til spillet i de kommende måneder.”
Sneaky Sasquatch indtager Subway Surfers+ med vaskebjørnemønter og en sikkerhedsvagt forklædt som parkbetjent.
Føj fuglekiggeri til den lange liste af sjove og finurlige eventyr, spillerne kan opleve i Sneaky Sasquatch, lige fra at suse ned ad snedækkede skiløjper og ræse i specialbyggede sportsvogne til at blive læge – og alt derimellem. Den 17. september dukker mere end 30 fuglearter op i Sneaky Sasquatch-universet, som er klar til at blive observeret, fotograferet og nedfældet. Spillerne kan tage et billede og sende det til fugleobservatøren, så vedkommende kan registrere fuglen i fugledatabasen og belønne dem med bonusser. Men ikke alle billeder er skabt lige: Billederne bliver bedømt ud fra komposition og motiv, og der gives bonusser, hvis man f.eks. fotograferer en sjælden fugl, ser en helt ny fugl eller foreviger en fuglefamilie.
Og det er ikke alt. I anledning af Sneaky Sasquatch' fødselsdag kan spillerne nu også hente helt nye klistermærker i Beskeder med 11 festlige designs, der er spækket med finurlige ting fra Sasquatch-universet. De er blevet føjet til den tidligere udgivne pakke med Sneaky Sasquatch-klistermærker, der omfatter sjove ansigter og gak og løjer på campingpladsen.
Priser og tilgængelighed
- Apple Arcade fås til 59 kr. om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller et nyt Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
- Apple Arcade er en del af Apple Ones abonnementer Enkeltperson (179 kroner og Familie (239 kroner.)2
- Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac, Apple TV og Apple Vision Pro. App Store Greats er tilgængelige på iPhone, iPad og Apple Vision Pro.
- Med et Apple Arcade-abonnement får en familie på op til seks personer ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget.
- Tilgængeligheden af de mere end 200 spil på tværs af enheder varierer afhængigt af hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Dette tilbud gælder kun for nye abonnenter. Ét abonnement dækker én gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet bliver automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.
- Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som ikke allerede bruges gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Når prøveperioden udløber, bliver abonnementet automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.