Apple-supportappen og anonymitet

Oplysningerne om din Apple-konto og visse enheds-id’er bruges til at godkende dig. Serienumre, der er tilknyttet din Apple-konto, og som angives i Tjek dækning, bruges til at vise Apple-garantistatus samt berettigelse til yderligere AppleCare-dækning.
 

Apple-supportappen (»Apple-support«) er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du deler.


Privacy Icon

  • Når du bruger Apple-support, anvendes oplysningerne om din Apple-konto og visse enheds-id’er til godkendelsesformål, og data som bl.a. IP-adresse, navn, e-mailadresse og telefonnummer samt analyseoplysninger om brug, herunder land, område, sprog, internetudbyder, henvisningskilde og udvekslinger, operativsystem, dato-/tidsstempel, navigationsdata, enhedens batteritilstand, enhedsdiagnoser, hvor du vælger at køre dem, og Apple-garantistatus sendes muligvis til Apple.
  • For at kunne yde den optimale service og bekræfte dækningsstatus og berettigelse indsamler vi også serienummeret for enheder, der er tilknyttet din Apple-konto, og serienumre, som du angiver i Tjek dækning.
  • Når du har anmodet om support til en enhed og/eller et problem, knytter vi det relevante sags-id, reservations-id, reparations-id eller ordre-id til din Apple-konto.
  • Hvis du har slået Lokalitetstjenester til for Apple-support, og den præcise lokalitet er slået til, indsamler Apple-support din præcise lokalitet for at kunne tilbyde supportmuligheder i nærheden på din anmodning.
  • Hvis du vælger reparation hos dig eller afhentning og levering, indsamler Apple-support din adresse, dit telefonnummer og eventuelle andre instruktioner, du giver, for at lette reparation af din enhed eller afhentning.

Apple-support er helt fra bunden designet til at beskytte din anonymitet. Vi arbejder hårdt på kun at indsamle de data, vi skal bruge til at give dig en bedre oplevelse. Når vi indsamler data, mener vi, at det er vigtigt for dig at vide, hvad vi indsamler, og hvorfor vi har brug for det, så du kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Levering af Apple-support

Apple-support er beregnet til at hjælpe dig med at foretage fejlfinding af problemer, besvare spørgsmål, planlægge reparationer, diagnosticere problemer, kontrollere din status for Apple-garanti og berettigelse til yderligere AppleCare-dækning, købe yderligere AppleCare-dækning og oprette direkte forbindelse til AppleCare-rådgivere for at få mere effektiv support til dine Apple-enheder, -produkter og -tjenester. Vi bruger dine personlige data til at levere disse  tjenester og funktioner i Apple-support.

Alle brugere skal have en Apple-konto for at kunne anmode om support til en bestemt enhed eller tjeneste og sende relaterede oplysninger til Apple-support. Din Apple-konto bruges til godkendelsesformål samt til at vise dine enheder, produkter og tjenester i Apple-support. Når du bruger Apple-support, modtager vi muligvis dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnummer, så vi kan kommunikere med dig vedrørende dit problem.

Når du bruger Apple-support, indsamler vi serienummeret på de enheder, der er knyttet til din Apple-konto, og de serienumre, du angiver i Tjek dækning, så vi kan yde service for de pågældende enheder og bekræfte din Apple-garantistatus og berettigelse til yderligere AppleCare-dækning. Derudover indsamler Apple oplysninger om dine Apple-enheder og -tjenester, din garantistatus, dit operativsystem, land og sprog, din henvisningskilde og appversion ved opstarten for at anbefale det supportindhold, der er mest relevant for dig.

Når du bruger Apple-support til fejlfinding, indsamler vi de spørgsmål, du stiller, sammen med oplysningerne om enheden og Apple-kontoen, der er beskrevet ovenfor, for at forstå dit problem forespørgslerne, og disse beskeder knyttes ikke til nogen personlige id’er. Hvor Apple Supportassistent er tilgængelig, indsamler og gemmer Apple oplysninger om din enhed, konto og chat for at forstå dine problemer, give relevante svar og forbedre Supportassistent. Derudover gemmes disse transskriptioner for at give dig adgang til dine seneste samtaler i Apple-supportappen. For at levere intelligente svar deler Apple anonymiserede chat- og enhedsoplysninger med vores partnere, som kun registrerer og bruger oplysningerne for at hjælpe Apple med at levere et relevant svar. Hvis du efterfølgende opretter direkte forbindelse til Apple-supportrådgivere, knytter Apple disse søgeforespørgsler, en kopi af din chatudskrift og de fejlfindingstrin, du har udført, til dit sags-id og din supportsag. Apple gemmer denne udskrift og bruger den til at yde den support, du har anmodet om, til forretningsanalyse og til at forbedre Apple-supportteknologien. Hvis du har spørgsmål om, hvordan dine personoplysninger bruges i forbindelse med Supportassistent, eller du gerne vil i kontakt med vores databeskyttelsesansvarlige, kan du kontakte os på www.apple.com/legal/privacy/contact. Når du anmoder om reparation eller en ny enhed ved indsendelse, indsamler vi muligvis forsendelsesoplysninger, faktureringsoplysninger og oplysninger om betalingsbehandling for at facilitere anmodningen.

Vi knytter også det relevante sags-id, reservations-id, reparations-id eller ordre-id til din Apple-konto for at kunne yde service og foretage fejlfinding af dit problem. Disse id’er giver dig også mulighed for at henvise til support- eller salgsinteraktioner med henblik på at imødekomme eventuelle efterfølgende krav fra vores side.

Hvis du anmoder om servicelokaliteter i nærheden, indsamler vi kun din præcise lokalitet for at vise en liste over nærliggende Apple-butikker, autoriserede serviceudbydere eller afleveringssteder for reparation, hvis du har slået Lokalitetstjenester til for Apple-support, og Præcis lokalitet er aktiveret. Hvis du har slået Lokalitetstjenester til for Apple-support, indsamler vi muligvis også din præcise lokalitet for at kunne registrere land og område og give dig adgang til appfunktioner. Hvis du f.eks. rejser til et andet land, kan vi bede dig om at ændre dit nuværende land for at opdatere supportmulighederne og vise dem, der tilbydes på det pågældende sted. Hvis Lokalitetstjenester ikke er slået til, bruger Apple-support det område, der er valgt i dine enhedsindstillinger.

Hvis du anmoder om reparation på stedet eller afhentning og levering, indsamler vi også din adresse, dit telefonnummer og andre oplysninger, som du angiver, og vi deler disse oplysninger med den Apple-autoriserede serviceudbyder, som vil møde dig på det sted, du ønsker, og kommunikere med dig om din reparation.

Bemærk! I Kina kan vi bede om et eller flere af følgende identifikationsdokumenter i forbindelse med oprettelsen af en Genius Bar-aftale:

  • Id udstedt af myndighederne
  • Registrering af PRC-residens
  • Tilbagerejsetilladelse
  • Tilladelse til at rejse til fastlandet for personer bosiddende i Taiwan

Hvis du vælger at køre diagnosticering med Apple-supportappen, kan Apple indsamle og opbevare følgende diagnostiske data:

  • Id’er, der er relateret til enheden, f.eks. serienumre, SEID-, IMEI- og MEID
  • Id’er, der er relateret til dele og parret tilbehør
  • Ydeevnedata fra enheden, dele og parret tilbehør
  • Enhedens navn
  • Forbundne trådløse og kabelbaserede netværk
  • Antal opkaldsforsøg dagligt
  • Opkaldets varighed
  • Data om brug af apps

Apple og Apples autoriserede serviceudbydere kan bruge diagnosticeringsdataene til at gøre følgende:

  • Foretage fejlfinding af problemer
  • Verificere, kalibrere og knytte dele til din enhed for at optimere delens ydeevne
  • Give dig oplysninger om dele
  • Forhindre svindel mod dig eller Apple og sikre din enheds og dine deles sikkerhed
  • Fastslå garantidækning
  • Forbedre relevante Apple-produkter og -tjenester

Du kan også sende diagnosticeringslogfiler til Apple for at foretage fejlfinding af problemer med apps og funktioner på din enhed og for at hjælpe med at forbedre Apples produkter og tjenester.

Forbedring af Apple-support

Vi bruger muligvis dine søgeoplysninger i Apple-support til at forbedre de modeller, der driver Apple-support. Ingen data, der er direkte knyttet til dig, bruges til at forbedre disse modeller. Hvis du vil fravælge brugen af dine data til at forbedre disse modeller, skal du gå til Konto > Gør søgning i Apple-support bedre.

Appklippet Supportassistent

Appklippet Supportassistent er en hurtig og let måde at få adgang til Apples automatiserede support på uden at downloade hele appen. Hvis du bruger appklippet Supportassistent, indsamler og gemmer Apple oplysninger om din enhed, konto og chat for at forstå dine problemer, give relevante svar og forbedre Supportassistent. Derudover deler Apple anonymiserede chat-, enheds- og kontooplysninger med en tjenesteudbyder, som registrerer og bruger oplysningerne til at hjælpe Apple med at give et relevant svar. Du kan finde flere oplysninger om Supportassistent i oplysningerne ovenfor, og du kan finde flere oplysninger om appklip i support.apple.com/102093.

Analyseoplysninger om brug

Når du installerer Apple-support eller starter appklippet Supportassistent, bliver der genereret et vilkårligt analyse-id for at indsamle oplysninger om installation/start og brug, f.eks. dit land, område, sprog, din internetudbyder, henvisningskilde og udvekslinger, dit operativsystem, dato-/tidsstempel og dine navigationsdata. Hvad angår Apple-support kan analyse-id’et også indsamle oplysninger om din enheds batteritilstand og Apple-garantistatus, hvis du tjekker enhedens batteristatus. Apple anvender disse oplysninger, som ikke kan bruges til at identificere dig, til analyseformål. Hvis du sletter og derefter geninstallerer Apple-support eller genstarter appklippet Supportassistent, bliver der genereret et nyt vilkårligt analyse-id.

Deling med tredjeparter

Vi gør muligvis nogle af dine personoplysninger, f.eks. navn, telefonnummer, e-mailadresse, enhedens serie- og IMEI-nummer samt sags-id, tilgængelige for eksterne Apple-autoriserede serviceudbydere, der foretager fejlfinding af dit konkrete problem. Hvis du anmoder om reparation på stedet eller afhentning og levering, giver vi også adressen, telefonnummeret og de oplysninger, som du angiver, til den Apple-autoriserede serviceudbyder, som skal stå for reparationen eller afhentningen af din enhed.

Opbevaring

Vi opbevarer normalt personoplysninger, der er tilknyttet dine sessioner i Apple-support og appklippet Supportassistent, i op til 25 dage, hvorimod chattransskriptioner opbevares i op til otte år. Hvis du kører diagnosticering fra Apple-supportappen, opbevares diagnosticeringslogarkiverne i 30 dage, og oplysninger om enhedsdagnosticering opbevares muligvis i op til otte år som påkrævet ved lov. Hvis du åbner en supportsag og opretter en reservation via Apple-support, opbevares de personoplysninger, der er tilknyttet din supportsag, i otte år som påkrævet ved lov. Vi kan også opbevare nogle af dine personoplysninger med henblik på opsporing af bedrageri. Generelt opbevarer Apple kun personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at opfylde de formål, de blev indsamlet til, herunder som beskrevet i Apples anonymitetspolitik eller i vores tjenestespecifikke meddelelser om anonymitet eller som påkrævet ved lov. Når vi vurderer opbevaringsperioderne, undersøger vi først omhyggeligt, om det overhovedet er nødvendigt at opbevare de indsamlede personoplysninger, og hvis det er nødvendigt, så gør vi, hvad vi kan for at opbevare personoplysningerne i så kort tid som muligt under hensyntagen til gældende lov. Du kan indsende en anmodning om sletning af konto via Apples side Data og anonymitetspolitik på privacy.apple.com. Hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger bruges i forbindelse med Apple-support, eller du gerne vil i kontakt med vores databeskyttelsesansvarlige, kan du kontakte os på www.apple.com/legal/privacy/contact.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy.

2026-06-01